Grafisk Produktion

Slip kreativiteten løs og vi er med hele vejen.

Som grafisk full service bureau, kan vi være din samarbejdspartner lige fra den spæde ide til det færdige produkt bliver leveret. Vi kan hjælpe dig med billedbehandling, rentegning og alle andre former for grafisk produktion. Vi spænder vidt og klarer alle former for tryksager, på alle typer medier - lige fra aluminium til det fineste håndrevne karton.

Vi har selv trykkeri og har en stor ekspertise indenfor den grafiske branche og kan rådgive dig til det helt rigtige valg i papir, karton og format på din tryksag.

Vi er helt med fremme digitalt og ud over traditionelle offset maskiner i 5 farver råder vi over flere digitale trykmaskiner og er derfor i stand til at levere digitaltryk fra dag til dag. Vores grafikere hjælper også gerne med grafisk oplæg og designrevision af fx et bladlayout, ligesom de er eksperter, når det gælder om at følge en designmanuals forskrifter til punkt og prikke.

Se nedenfor hvad vores produktion kan gøre for dig eller læse mere her om de mange muligheder hos vores grafiske design afdeling. Kontakt os gerne for at høre mere om de mange muligheder.

Offset & Digitaltryk

Der kan være forskellige grunde til om du vælger den ene eller den anden løsning, som fx pris, kvalitet og leveringstid.

Digitaltryk er klart den billigste løsning ved små oplag, men der er forskel på opløsningen i trykket på offset- og digitaltryk, dog kan langt de fleste ikke umiddelbart se forskel.

Ved små opgaver, der skal trykkes på papir der maksimalt er 31 x 45 cm, er digitaltryk klart den hurtigste løsning, hvor leveringstiden ofte kan være fra dag til dag. Ved store opgaver kan offsettryk blive hurtigere, da maskinen trykker med helt op til 16.000 ark i timen og her kan trykarket være op til 72x102cm.

Har du behov for bredere formater, kan vores specialmaskiner producere plakater og bannere op til 150 cm i bredten og bogstaveligt talt uendeligt i længden.

 

Offset-tryk

Det klare valg til større oplag.

Ved offsettryk er du sikret den højeste trykkvalitet. Ved store oplag er offset-trykmetoden klart at foretrække. Vi har offset-produktion in-house i formater op til 72 x 102 cm - i 4 farver + lak i samme trykgang, som med computerstyring garanterer for ensartet høj kvalitet. Men selv med denne automatisering er vores trykkeres kvalificerede øje uvurderligt for det optimale resultat, og uanset om oplaget er 5.000 eller 50.000 kan du trygt regne med, at de tjekker jeres projekt lige omhyggeligt.

Hertz bogtrykkergården er gearet til at overholde meget korte leveringstider, da vi er vant til at producere børsprospekter og årsregnskaber.

 

Digital-tryk

Hertz bogtrykkergården A/S har siden 1828 været med helt fremme og fulgt med udviklingen. Vi er med vores 5 digitaltryk-maskiner i stand til at levere mindre oplag på kort tid. Kvaliteten er blevet så god i digitaltryk, at den i dag er tæt på offset - og til tider endda bedre.

Digitaltryk er den billigste løsning, når du arbejder med små oplag eller flere forskellige udgaver. Fordelen ved digitaltryk er, at man sparer trykplader og minimerer indretningstiden. Det betyder, at man kan producere små oplag i farver til rimelige penge.

 Vi er specialister i alt fra årsrapporter, eksamensopgaver, breve og brochurer med variable data og en masse andre tryksager - mulighederne med digitaltryk er utallige.

Vi er i stand til at printe på op til 300 gram papir på begge sider og 350 gram på en side.

Ved digitaltryk kan man levere små opgaver fra dag til dag. Ved store og avancerede produktioner vil leveringstiden på digitaltryk være længere.

 

Finish

Finish refererer til stort set alt, hvad der gøres ved et trykt produkt efter det er printet.

Det er efterbehandlingen, der giver dine trykte produkter deres endelige form og ofte det ekstra kick, der får dem bemærket. Med in-house bogbinderi sparer vi en del transporttid og er i stand til at levere hurtigere end hvis vi skulle bruge en ekstern underleverandør. Samtidig har vi også den fulde kontrol over efterbehandlingen og sørger løbende for at vores høje kvalitetskrav overholdes.

 

Vi klarer blandt andet følgende bogbinderarbejde in-house:

o Hulning

o Hjørnerunding

o Udstansning

o Falsning

o Limning

o Samlehæftning

o Bogbinding

o Bundtning

o Pakning

 

Bogbinding

 

Softcover

Ønsker man en forfinet indbinding af årsrapporter og kataloger er softcover den ideelle løsning. Du får en flad limet ryg og vi garnhæfter det, hvis det skal være ekstra slidstærkt og have en flad oplukning. Et softcoveromslag kan tilmed gøres utrolig attraktivt med forskellige kreative løsninger, et 4-fløjet omslag med flapper, forædlet med partiel uv-lak, dripp-off-lak, kachering, prægning, dripp-offlak eller hot-foil. Mulighederne er mange og er kun med til at løfte produktet op på et højere niveau.

 

Hardcover

En hardcoverbog er det ypperste man kan finde på bogmarkedet. Den oser af kvalitet og stabilitet. Hertz bogtrykkergården har mange års erfaring i produktion af hardcoverbøger. En hardcover bog er garnhæftet, det betyder, at du får en flad oplukning og et meget slidstærkt produkt. Der findes mangfoldige løsninger - farver til overtrækket på din bog, enten lærred, læder, kachering mm. Mange hardcoverbøger får tilført ekstra værdi og kvalitet ved prægning, kapitælbånd foliepræg eller lign.

 

Wire-o

Alternativ til soft- og hardcover er bøger eller manualer, som bliver monteret med enten wire-o eller spiralryg. Helt flad oplukning som giver god mulighed for at skrive i. Pga. af spiralen kan siderne vendes 180 grader rundt og dermed beholde en synlig side fremme. Spiralen kan enten være synlig eller usynlig og gemt i omslaget. Wire-o og spiralryg findes i utallige farver og størrelser alt efter behov og ønske. Omslaget kan krydres med forskellige former for effekter, UV lak, kachering, prægning eller foliepræg mm.

 

 

Blåt Hertz bogtrykkergården logo

Grafisk Produktion

Blåt Hertz bogtrykkergården logo