Papir
Hvad skal jeg vælge?
Papiret du vælger til din tryksag har en enorm betydning for hvad det færdige resultat siger om dig og din virksomhed. Eksempelvis signalerer en tryksag tryk på ubestrøget papirer med douche farver miljøvenlighed, mens bestrøget papir både kan signalere luksus og klinisk renhed. Derfor bør du nøje overveje hvilket signal din tryksag skal give. Nedenfor har vi lavet en kort beskrivelse af nogle af de mere gængse papirbetegnelser og typer. Skulle du have brug for lidt vejledning, så har vi mange års erfaring, og vi står naturligvis til rådighed, hvis du har brug for rådgivning.
Bestrøget / coated papir eller ubestrøget / uncoated papir?
Man kan helt basalt dele papir op i to hovedgrupper, bestrøget og ubestrøget. Om et papir er bestrøget eller ubestrøget henviser udelukkende til papirets overflade, og vedrører ikke papirets farve, tykkelse eller stivhed.
Ubestøget / Uncoated papir har en ubehandlet overflade, som har samme overflade som tegnepapir eller bagsiden af et postkort. Denne papirtype har været meget brugt til billige bøger uden farvetryk og i dag anvendes den bl.a. til tegneseriehæfter, konvolutter og billigt tegnepapir.
Bestrøget / Coated papir er papir der er poleret med kridt. I fagsprog kalder man denne polering at bestryge papiret. Jo flere gange papiret bestryges, jo blankere bliver det.
Bulk
Papirets stivhed hedder i fagsprog bulk. Bulk er et mål for, hvor meget papir vejer i forhold til arkets tykkelse. Papir med en høj bulk har fx tykke ark i forhold til vægten. Bulk beregnes som arktykkelse i mm × 1000 / gramvægten. Som tommelfingerregel har ubestrøget papir den højeste bulk, og jo blankere /eller jo mere bestrøget et papir er jo lavere er bulken.
Bøttekant
Papir fremstillet i bøtten får en lidt ujævn kant. Karton til brug for invitationer findes med en udstanset bølget kant for at illudere ægte bøttepapir.
Bøttepapir (håndlavet papir)
Papir blev frem til år 1800 udelukkende fremstillet med håndkraft i forme, kaldet bøtter, hvori papiret formes og tørre. Det er en langsommelig proces, hvor to-tre mand kun kan producere omkring 100 ark papir i timen. I dag er bøttepapir en luksusvare, der fortrinsvis benyttes af kunstnere. Det fremstilles fortrinsvis med en opblanding af gamle bomulds og hør klude, hvilket giver meget fine og holdbare fibre.
Fiberretning
Maskinfremstillet papir har en baneretning. De enkelte fibre i banen er tilbøjelige til at lejre sig langs med papirbanen. Det giver papiret lidt forskellige egenskaber på langs og på tværs af banen. Fx skal man højde for baneretningen på produkter, der skal indbindes, ellers er arkene tilbøjelige til at rynke, når fibrene ændrer længde under varierende luftfugtighed. Når en papirfabrikant angiver dimensionen på et papir, angives først den side, som fibrene peger imod.
Gennemslagspapir
Denne papirtype er meget tynd, men har stadig en god holdbarhed. Papiret bruger man fx til regninger, fordi presset fra kuglepennen eller skrivemaskine gør at det man skriver kopieres ned på arkene nedenunder ved brug af fx karbonpapir.
Gramvægten / papirvægten
Papirets vægt angives i gram. Hvis man fx har en stykke 80 gram papir, så betyder det, at en kvadratmeter af det papir vejer netop 80 gram. Jo højere gramvægt desto stivere bliver papiret normalt, men gramvægten siger i sig selv ikke noget om, hvor tykt papirarket er.
Karton
Karton er kraftigere end papir og regnes for at have en gramvægt på over 200 gram, men er lettere og tyndere end pap. Man kan opdele karton i tre typer.
• Enhedskarton er fremstillet som papir, men i en kraftigere kvalitet.
• Kombinationskarton fremstilles på en rundviremaskine af flere lag, der ”gauskes” sammen.
De enkelte lag kan have forskellig sammensætning.
• Klæbet karton fremstilles ved at sammenklæbe flere lag af papir eller karton. Kartonen opnår en god stivhed.
Maskinfremstillet papir
Fremstilling af papir på maskiner begyndte omkring år 1800, da franskmanden Louis-Nicolas Robert konstruerede papirmaskinen. Princippet i denne maskine benyttes stadig til at producere en utal at forskellige papirkvaliteter og typer.
Miljøpapir/genbrugspapir
Dette er en upræcis betegnelse for papirkvaliteter, hvor hensynet til miljøet er vægtet tungere end hensynet til papirets udseende og holdbarhed. Det vil typisk sige, at der er benyttet genbrugsfibre, at fibrene kommer fra bæredygtig skovhugst, at der er krav til energiforbrug og lav forurening. Der findes forskellige certificeringer, fx Svanen, EU-blomsten, Der blaue Engel.
Offsetpapir
Offsetpapir er en stærkt limet papirtype, der benyttes i offsettrykket. Papiret er mindre følsomt for vand, og ændrer kun størrelse i beskedent omfang. Typen bruges også til laserprintere som blækprintere. Papiret kan været tilsat optisk hvidt, eller det kan være tonet svagt gulligt, hvilket gør det mere behageligt at læse tekst på det.
Pap
Grænsen mellem karton og pap er til noget uklar. En gramvægt over 400 gram er normalt at regne for pap, men kan man bukke arket et par gange uden det knækker, er det karton. Pap anvendes i stort omfang til emballage og inden for bogbinderiet. Hvid maskinpap er fremstillet af træmasse med en tilsætning af cellulosefibre for at øge styrken. Gråt pap er fremstillet af genbrugsmaterialer og kan være træfrit eller træholdigt.
Silk papir
Silk papir er hvidt bestrøget papir, hvor overfladen på papiret er jævnet ud og papiret virker blødt og glat. Denne type papir benyttes fx til prospekter og kataloger, hvor billedkvaliteten skal i top, farverne skal være helt skarpe og kontrasten skal være god.
Vandmærke
Vandmærker kan laves på flere måder. Ved det ægte vandmærke vil papiret blive lidt tyndere, hvor mærket kan ses. Det laves ved, at der er presset et mønster i papirvævet eller der er påloddet metaltråde i et mønster. Variationen i tykkelsen af arket giver et ægte vandmærke, der kan identificere fx fabrikken og kvaliteten af papiret eller et firmanavn.
Man kan også give indtryk af et vandmærke med at påtrykke et meget svagt mønster.
Har du noget specielt i tankerne?
Kontakt os, så kan vi sammen finde den helt rigtige løsning til dit produkt.